HOG Badminton - Senior nyheder 2007-2008

2/2-2008: HOG vinder Favrskov Kommunemesterskaber 2008

Peter Thiele henter kommunemesterskabet hjem i Senior 1 herresingle og Kristoffer Møberg henter sammen med Peter mesterskabet hjem i Senior 1 herredouble. Ulstrup IF stod for afviklingen af stævnet i Ulstrup Hallerne i samarbejde med DGI.

Julefrokost den 13. december efter træning. Peter Thiele og Kristoffer Møberg har tilbudt at stå for det praktiske. Tilmelding og betaling! ved træning tirsdag og torsdag - senest på torsdag den 29. november. Pris ca. 100,-  Pakke til pakkeleg skal medbringes (max 20,-) plus godt humør.

1/11-2007: Ekstra træning

Der vil nu også være træning for turneringsspillere i Rønbækhallen tirsdag fra 21-22:45. Spillere der træner to gange om ugen betaler 1300,- mod normalt 1000,- for en hel sæson inkl. bolde, træner, turneringskampe mv.

27/10-2007: Sæsonstart 2007

Så er vi godt i gang, de første 2 holdkampe er overstået. Desværre er det ikke blevet til point endnu, men det kommer i den næste holdkamp, d. 4-11 mod Sabro. Til træning går det godt, vi er ikke mange, men de der er der, yder en god indsats. Det ville selvfølgelig være sjovere og mere intens hvis vi var 20, men det er op til den enkelte hvad man vil have ud af træningen, men ret beset har vi det sjovt sammen og der er en god kemi på træningsgruppen.

Hvad skal resten af sæsonen byde på? Der er kommet forespørgsler på kondition og hurtighedstræning, så der vil fremover i de sidste 10 minutter, fra 21.20 – 21.30 til hver eneste træning være den træning for de der ønsker det. Det forventes at de der har ønsket det er med hver gang.

Målet for vores serie 2 hold i denne sæson, må helt klart være at blive i serie 2. Hvilket jeg da også mener vi har spillerne til. Det ville da være en del sjovere at have en målsætning om at rykke op i serie 1, men med det begrænsede materiale vi har på nuværende tidspunkt, er succeskriteriet nok realistisk rykket lidt nedad. Dog har jeg en forventning om at spillerne viser moral, og ligger med i top 3-4 i serie 2.

Til sidst en opfordring!! Kender du nogen der kan spille badminton, så brug din overtalelsesevne og lok dem med. Det er trods alt sjovere hvis vi alle bliver presset i hver eneste træningssession.

På gensyn til træning.

Michael M. Dahl

25/8-2007: Træner på plads til Senior 1/U19 truppen

Michael Møller Dahl har tilbudt at stå for opvarmning og slagtræning mv. for Senior 1/U19 truppen indtil videre. Som han siger: "HOG har betalt min træneruddannelse, så det er nok rimeligt at jeg betaler lidt tilbage nu". Michael har tidligere været seniorudvalgsformand i HOG Badminton men har spillet et par sæsoner for en anden klub. Vi er glade for at have ham tilbage igen og håber at spillerne vil tage godt imod ham.

HOG Badminton    |    Ådalsvej 94    |    8382 Hinnerup     |    Tlf. 86985530