HOG Badminton - Point og oprykningsregler

I badminton har vi et pointsystem til klassificering af spillere kaldet ungdomsklassifikation og Ungdoms Grand Prix. For at få så lige kampe som muligt når man er ude til stævner bliver alle spillere placeret i en række; E (Eliterækken), M (Mesterrækken), A, B, C eller D-rækken. Som nybegynder bliver man placeret i D-rækken.
 
Når man deltager i stævner og når langt eller deltager i holdkampe optjener man point og når man har point nok rykker man op i en højere række. Jo flere deltagere der er med til et stævne eller jo højere rangeret spiller man vinder over i en holdkamp jo flere point kan man optjene.
 
Oprykning til en højere række gælder fra det øjeblik, hvor man har point nok, se nedenstående oprykningsskala. I forbindelse med overgang til en ældre aldersklasse kan der ske nedrykning til en lavere række (se link til de præcise ranglisteregler nedenfor). Optjente point slettes ved oprykning og overgang til ældre aldersklasse.
 
Hvor mange points man får, og hvilken placering man skal have for at få point afhænger af, hvor mange deltagere der er tilmeldt det enkelte stævne, se nedenstående pointskala. I holdkampe gælder der særlige regler, se mere ved at følge linket herunder. E-række spillere får ikke tildelt point på samme måde som øvrige spillere. Se hvorledes pointtildeling foregår i E-rækken (Ungdoms Grand Prix) samt de præcise regler for ungomsklassifikation ved at følge nedenstående links.

DGI - Regler og reglementer

 
Pointgrænserne for oprykning kan findes i dokumentet: Reglement for Ungdomsklassifikationen
 
Man får point i ungdomsholdturneringen og til pointgivende stævner
Til stævner får man point efter nedenstående og for holdturnering findes pointgivningen i "Reglement for Ungdomsklassifikation":
Ved 1 deltager/par gives ikke point Ved 2-4 deltagere/par gives kun point til nummer 1. Fra 5 til og med 11 deltagere/par gives point til nummer 1 og 2.
Fra 12 deltagere/par til og med 31 deltagere/par gives point til nummer 1, 2, 3, og 4.
Fra 32 deltagere/par og op til 63 deltagere/par gives 16 point til nr. 5-8 i A-, B-, C- og D-rækkerne. Fra 64 deltagere/par og derover gives 32 point til nr. 5-8 i A-, B-, C- og Drækkerne
Nr. 1: 4 gange det programsatte deltagerantal/par
Nr. 2: 2 gange det programsatte deltagerantal/par
Nr. 3-4: 1 gang det programsatte deltagerantal/par  
HOG Badminton    |    Ådalsvej 94    |    8382 Hinnerup     |    Tlf. 86985530