HOG Badminton - Regler, udstyr & info for ungdomsspillere


Hvad er det der U9, U11 ... for noget?
En U9 spiller er under 9 år gammel, dvs. 6, 7 eller 8 år. Tilsvarende er en U11 spiller 9 eller 10 år gammel, en U13 er 11 eller 12 og så fremdeles. Det er spillerens fødeår der afgør hvilken trup spilleren tilhører, men i visse tilfælde kan spillerne rykkes rundt f.eks. for at kunne træne med klassekammerater eller lignende.

Nivea opdelt træning for ungdom
HOG badminton tilbyder badminton til alle niveauer og hvis du er en af de spillere der gerne vil mere og deltager i stævne, skal du sige det til din træner eller informere ungdomsudvalgsformanden.
 
Vi har et hold "Meget øvet" for de dygtigste spillere i klubben som træner 2 x 1½ time om ugen. På dette hold er der fortrinsret for spillere der jævnligt deltager i stævner og som har det niveau der passer på holdet.
HOG badminton"s fremtids version er at have 2 hold af "Øvede" spillere, så vi kan tilbyde alle træning på det rigtige niveau således at træningen er spændende, motiverende og udfordrende.
For begge hold er det gældende at man kun kan tilmelde sig holdet hvis man er blevet tilbudt deltagelse.

Ketchere:
Hvad er en "junior-ketcher"?
En junior-ketcher er en smule kortere end en almindelig ketcher og er god for især de helt små at starte med. F.eks. vil de ikke kunne svinge en almindelig ketcher igennem til en lang serv uden at ramme gulvet. De fleste vil hurtigt kunne gå over til at bruge almindelige ketchere. Klubben har et par junior-ketchere til udlån til dem der godt vil prøve spillet inden de går ud og investerer i udstyr.

Grebstørrelse:
Ketcherne laves med forskellig grebstørrelse, kaldet G4, G3, G2 osv. alt efter tykkelse. De små årgange bør spille med det tyndeste greb (Yonex=G4, Head=G2) - ellers kan de ikke skifte mellem forhåndsgreb og baghåndsgreb hurtigt nok. De fleste butikker har kun ketcherne med greb G3, men så kan man pille grip''''''''''''''''''''''''''''''''et af (det bånd der er viklet om håndtaget) og lægge et tyndere grip på.
Hi-Qua/Tactic/Head G2 - 3.25 inches       Yonex G2 - 4.00 inches
Hi-Qua/Tactic/Head G3 - 3.50 inches       Yonex G3 - 3.75 inches
Hi-Qua/Tactic/Head G4 - 3.75 inches       Yonex G4 - 3.50 inches
Hi-Qua/Tactic/Head G5 - 4.00 inches       Yonex G5 - 3.25 inches

Vægt:
Ketcherne laves med forskellig vægt afhængig af hvad spilleren ønsker. Til de ýngste bør man vælge en let ketcher.
2U - 90-94g
3U - 85-89g
4U - 80-84g
5U - 75-79g

Du kan finde yderligere oplysninger om ketchere her:
Ketcher specifikationer.

Hvilke bolde træner vi med?
I ungdomsafdelingen trænes med fjerbolde af mærket RSL Ace - de hvide rør. De yngste træner stort set udelukkende med brugte bolde fra "slå-kassen".

Hjemme træning
DBF har udgivet en trænings-DVD hvor de forskellige grundslag og bevægelser gennemgås grundigt med slow-optagelser og instrukser undervejs. HOG Badminton har købt et par eksemplarer som du kan låne ved henvendelse til Lars Nysten.
Der ligger også et hav af instruktionsvideoer på youtube - se under Links til venstre.

Hvor stor er banen?
I single er det de inderste sidelinjer der gælder og den bagerste baglinie, både i serven og i spil. Bemærk dog at U9 spiller på kort bane, dvs. U9 bruger den forreste af de to baglinier, både i serv og i spil.
I double er der forskel på serv og spil. I serven benyttes den yderste sidelinie og den forreste baglinie. Når først spillet er i gang, benyttes de yderste linier hele vejen rundt. Bemærk dog at U9 benytter kort bane som nævnt ovenfor.
HOG Badminton    |    Ådalsvej 94    |    8382 Hinnerup     |    Tlf. 86985530