Motionist i HOG Badminton
I HOG badminton er vi utrolig glade for vores motionister, som betyder rigtig meget for klubben.
Banerne udlejes så der er fire spillere pr. bane pr. time. Hvis du kun vil spille single, kan vi kun sikre dig plads efter kl 21, venligst send en email til senior formanden desangående, da antal af singlebaner er begrænset af efterspørgslen på at få en motionsbane. Hvis der er plads i hallen tidligere, bruger I selvfølgelig bare de baner der er. Reservespillere skal også være medlem af HOG Badminton.
Efter at kommunen har strammet op omkring hvad halinspektørene skal bruge tid på, pålægger det hver enkelt selv at sætte net op, og tage det ned igen hvis der ikke er nogen der overtager banen, og opstilling af håndboldmål og nettet bag målene, .
Sæson og kontingent ses under holdtilmelding, hvor man også kan se de tider hvor man kan leje baner. I skal selv medbringe bolde.
Skriv gerne i kommentarfeltet hvem du spiller med, så har vi bedre styr på det - men som nævnt skal hver enkelt sørge for sin egen tilmelding. Reservespillere skal også være medlem af HOG Badminton.
Mangler du en makker, er du velkommen på senior 2 holdet som spiller torsdag aften fra kl. 21.00, hvor der er et antal spillere som fortrinsvis spiller doubler, og efter hvert sæt roteres der rundt på holdene så alle kommer i spil mod flere forskellige spillere i løbet af aftenen. På dette hold er 3. halvleg også et vigtigt emne, og her er der stor erfaring :-) Der er også mulighed for at deltage i holdturneringen, hvor vi har hold med.
Du er velkommen til at prøve et par gange om det skulle være noget - hvem ved, måske er der en ny klubmester i dig?
Du er også velkommen til at hænge et opslag på vores opslagstavler hvis du mangler en fast makker at spille med.